Hvad de franske tilgængelighedssager fortæller om EU-håndhævelse

I juli 2025 sendte de franske foreninger ApiDV og Droit Pluriel formelle påkrav til fire store detailkæder om utilgængelig e-handel og lagde derefter sag an. Kritikken: websites og apps, der svigter skærmlæsere, bryder tastaturnavigation og lukker blinde kunder ude fra tjenester som click & collect. Den 4. juni 2026 afgjorde tribunal judiciaire i Caen sagen mod Carrefour. I référé — en hasteprocedure, der afgøres hurtigt og uden fuld prøvelse af sagens realitet — pålagde retten Carrefour France at gøre carrefour.fr og mobilappen fuldt tilgængelige inden for seks måneder og fastsatte en tvangsbøde (astreinte) på 500 € pr. dag, hvis fristen overskrides. Carrefour gjorde gældende, at 71 % af tilgængelighedskriterierne allerede var opfyldt. Retten afviste det uden videre: en e-handelstjeneste kan ikke være lidt tilgængelig, den skal være tilgængelig. Tilgængelighed er en resultatforpligtelse. Retsgrundlaget vejer tungere end tallene. Retten afgjorde sagen efter artikel L.412-13 i den franske forbrugerlov — bestemmelsen, der gennemfører direktiv (EU) 2019/882, European Accessibility Act, i fransk ret. Frankrig skrev den ind i forbrugerloven i 2023 med krav om overholdelse fra den 28. juni 2025, så sagerne kom et år efter fristen, ikke på dag ét. Det er EAA anvendt af en national domstol over for en privat onlineforhandler, ikke en debat om, hvad EAA en dag måtte betyde. Vær præcis om, hvad der skete og ikke skete. Carrefour fik ikke en bøde. En astreinte er fremadrettet: den løber først, hvis seksmånedersfristen overskrides uden efterlevelse, og rammer altså fremtidig passivitet, ikke tidligere adfærd. Pr. juli 2026 er ingen virksomhed noget sted i EU blevet pålagt en bøde efter en lov, der gennemfører EAA. Det er heller ikke sidste ord — en référé-kendelse er en foreløbig afgørelse, ikke en endelig dom om realiteten, og Carrefour oplyste, at man gennemgik afgørelsen og forbeholdt sig retten til at anke. Det, der findes i dag, er et påbud med en frist og et tikkende ur — for en virksomhed, der planlægger sin roadmap, alligevel det mest brugbare signal. En anden sag faldt modsat ud, og det er værd at forstå, hvorfor den ikke indsnævrer EAA. Den 5. maj 2026 frifandt tribunal judiciaire i Lille Auchan E-Commerce France i de samme foreningers sag. Retten fandt ikke, at sitet var tilgængeligt — Auchan bestred ikke, at det ikke var det. Den fandt, at forpligtelsen ikke omfattede det datterselskab, og læste artikel L.412-13 sådan, at omsætningsgrænsen på 250 mio. € fra artikel 47–48 i den franske handicaplov af 11. februar 2005 fortsat gælder; Auchan E-Commerce omsatte for omkring 144 mio. €. Den læsning angår realiteten, den er omstridt og ligger nu hos Cour d'appel de Douai. Læs ikke Lille-afgørelsen som en undtagelsesgrænse i EAA. EAA's egen undtagelse er langt snævrere: mikrovirksomheder, altså færre end 10 ansatte OG under 2 mio. € i årlig omsætning, og selv da kun for deres tjenester — produkter omfattet af EAA skal overholde kravene uanset virksomhedens størrelse. Tallet 250 mio. € stammer fra en ældre fransk lov og fra én førsteinstansfortolkning af forholdet mellem de to regler. Retten i Caen nåede på samme artikel den modsatte konklusion. ”Under 250 mio. €” betyder ikke undtagelse nogen steder i EU. For en webshop ændrer ingen af afgørelserne den praktiske konklusion. Håndhævelsen i Frankrig sker nu ved domstolene, og hurtigt: référé-procedure, seks måneders frist, et dagligt ur. Delvis overholdelse er ikke et forsvar — 71 % var ikke nok. En basisscanning tager minutter og viser, hvor du faktisk står; at rette det kritiske tager uger. Gå i gang, før en domstol eller en handicaporganisation fastsætter din frist.